Skadedyrsbekæmpelse
Sådan beskytter du din have mod skader fra muldvarpe.
Muldvarpe anses som skadedyr pga. den skade, de forvolder på græsplæner, når de graver deres gange. Muldvarpeskud ødelægger græsplæner og blomsterbede, samtidig med at deres gange ødelægger rødderne på unge planter og blotlægger sten som f.eks. kan ødelægge havemaskiner. Muldvarpene lever i skoven, men de er godt tilpas i haver, græsområder, eller hvor der vokser afgrøder.
Muldvarpe i haven
Muldvarpen kan volde betydelig skade. De får op til syv unger, og efterhånden som de bliver voksne, har hver muldvarp brug for at skabe sit eget netværk af gange. Muldvarpene kan grave op til 4 meter på én time. Der kan ikke gøres meget for at forhindre muldvarpen i at komme ind på din ejendom – men vi kan bekæmpe dem når de er kommet ind.
Ønsker du at slippe af med muldvarpe?
Der findes mange produkter til bekæmpelse af muldvarpe på markedet. Det er dog vores erfaring, at gasning er den mest pålidelige løsning på et muldvarpeproblem.
Gasning
Nogle forhandlere sælger gasser til brug mod muldvarpe. Gassen må kun bruges af personer med gyldigt gasningscertifikat. Disse produkter kan være meget farlige, hvis de misbruges – man skal udvise stor forsigtighed og følge producentens anvisninger nøje.
Professionel muldvarpebekæmpelse
Ganske vist kan gør-det-selv produkter klare mindre muldvarpeproblemer, men en professionel skadedyrsservice er sandsynligvis påkrævet ved større muldvarpeangreb på din ejendom.
Vi tilbyder tilkaldeservice for håndtering af problemer med muldvarpe og andre skadedyr i dit hjem og din have. Vores service er hurtig, effektiv og byder på den højeste grad af sikkerhed for din familie og dine kæledyr.
Hvepse
Vi tilbyder ligeledes professionelle løsninger mht. fjernelse af hvepsebo og lign.